Lørdagskonsultation

Jeg har nu åbnet for muligheden for at du kan komme til konsultation udenfor normal åbningstid, nemlig lørdag formiddag mellem 08.00 og 13.00

Du er sikkert i forvejen presset på tid når det ville være godt for dig at tale med en psykoterapeut, og det kan være en ekstra belastning at skulle tage fri fra arbejde for at gå i terapi.

På den måde får du ikke gjort de tiltag der skal til for at komme videre med livet på en sund måde, og ud af de handlemønstre der ikke er gode for dig.

Det koster kun 100,- ekstra for en konsultation lørdag formiddag.

Psykoterapeut Kim Matzen København

Stress, og de fysiske og psykiske symptomer.

Om de fysiske og psykiske fænomener og symptomer ved langvarig stresspåvirkning. Artikel af Kim MatzenStress, overlæsset og for lidt tid?

Stress er ikke en sygdom, men kroppens svar på en eller flere belastninger der kan være både fysiske og psykiske. Ofte er der ikke kun én faktor der udløser stress, men flere faktorer, og både arbejdsliv og privatliv kan udløse stress.

I det følgende kan du læse om de symptomer, der ofte er relaterede til stress. Nogle oplever få, og andre flere samtidige stress-symptomer af dem jeg her beskriver.

Fysiske symptomer på stress:

Stress-symptomerne kommer af, at det sympatiske nervesystem bliver aktiveret, hvorved der bl.a. frigives adrenalin i større mængder. Dette giver indre uro, rysten på hænderne, koldsved, hjertebanken, højt blodtryk og hurtigere puls. De små blodkar trækker sig sammen, og vi bliver blege og pupillerne bliver store. Mange fryser og føler, at tæer og hænder bliver kolde. Vejrtrækningen stimuleres også, og der kan opstå en følelse af åndenød, såkaldt hyperventilation, der resulterer i kramper i fingre pga. for lavt kuldioxidindhold i blodet.

Ved længerevarende stress afløses nogle af ovenstående symptomer ofte af fordøjelsesproblemer, som kan resultere i tynd eller hård mave. Man får ondt i maven, fordi tarmene bliver irriterede og trækker sig krampagtigt sammen. Mange føler, at de ofte skal på toilettet, og der kan være problemer med ufrivillig vandladning. Nogle reagerer med nedsat appetit, og ved længerevarende stress kan der opstå vægttab. Lysten til sex svinder hen, og nattesøvnen bliver dårligere.

Hovedpiner er også ofte stressens følgesvend og kan skyldes det høje blodtryk, men kan i de fleste tilfælde føres tilbage til muskelspændinger i nakke og skuldre. Når man føler sig belastet, slapper man ikke af, men spænder musklerne som et slags kropspanser, og smerte opleves stærkere, når man er stresset. Træthed er et karakteristisk symptom ved stress, ligesom nogle oplever hårtab.

Stress kan påvirke evnen til at gennemføre en graviditet, siger et studie offentliggjort i American Journal of Epidemiology. Risikoen for at føde et dødt barn stiger 2.5 gange hos kvinder, der er hårdt ramt af stressorer, sammenlignet med kvinder som ikke er stressede. Risikoen er dog lille, så forskerne mener, at gravide kvinder generelt blot skal bruge denne oplysning til at være opmærksomme på at få hjælp, hvis de er stressede.

En række sygdomme kan forværres af stress. Personer med forhøjet blodtryk kan få en forværring. Ved åreforkalkning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) hvor kranspulsårerne allerede er forsnævrede , vil den øgede belastning af hjertets pumpeevne kunne medføre smerter i hjertet pga. iltmangel i hjertet, såkaldt angina pectoris. Man kan også opleve at hjertet ”slår hårdt”, da adrenalinreceptorer i hjertet reagerer på den øgede mængde adrenalin i blodet. Hjerterytmeforstyrrelser, en knugende fornemmelse eller ondt i brystet kan også være stressrelaterede.

Astmapatienter oplever ofte en akut forværring, sukkersyge, migræne og visse former for epilepsi kan også forværres. På grund af det nedsatte immunforsvar kan personer med kroniske betændelsestilstande få en opblussen, og dette er måske grunden til at folk med tendens til mavesår kan få tilbagefald og mavesmerter ved længere tids belastning.

Mavesår skyldes en infektion i mavesækken, som mange er i stand til at holde nede, så den ikke udløser symptomer, hvis deres immunforsvar er velfungerende. Mennesker med kroniske sygdomme, som f.eks. psoriasis og leddegigt, oplever ofte en forværring ved stress.

Psykiske symptomer på stress:

Psykiske symptomer på stress skal ikke adskilles fra de fysiske stress-symptomer og fra den adfærd som stresspåvirkningen udløser, for de påvirker alle hinanden. Så hvordan vi har det fysisk påvirker vores psyke, og vores psyke påvirker vores fysik, og det kan være både i en konstruktiv eller destruktiv retning.

Irritabilitet, uro og rastløshed er ofte de første psykiske symptomer. Aggressivitet, angst, opgivenhed, ligegyldighed og udmattelse. Ofte følger hukommelses- og koncentrationsbesvær, og en oplevelse af at være uengageret og drænet for følelser. Dette er meget kritisk og stresstilstanden kan være på vej over i udbrændthed.

Indelukkethed og social tilbagetrækning opleves ofte. På den ene side er der brug for ro og hvile, og på den anden side kan det være en ond cirkel, da du afskærer dig fra dine nærmestes hjælp og støtte. Mindre humoristisk sans og ulyst ved ting som du tidligere kunne lide og som gjorde dig glad. Sommetider kan du opleve at være følelseskold, og andre gange at følelserne overmander dig, eller løber af med dig. Stress kan påvirke troen på dig selv og dit eget værd. Du kan opleve tomhed, at du ikke rigtig er dig selv, eller at du ikke rigtig er til stede i dit eget liv.

I svære tilfælde kan det gå så galt, at en stresstilstand kun vanskeligt kan skelnes fra en hjerneskadetilstand.

Adfærdsmæssige reaktioner på stress:

I forsøget på at holde energien og humøret oppe og for at undgå at mærke hvad kroppen forsøger at fortælle dem, griber mange til stimulanser og misbrug, når de møder stress. Tobak, alkohol og kaffe er de almindeligste angstdæmpende og beroligende præparater, og brug af beta-blokkere er også ret almindeligt.

Vær opmærksom på ændret adfærd, såsom vredesudbrud, mistro, aggressiv og/eller truende adfærd, kynisme, ligegyldig adfærd, glemsomhed og dårlig nattesøvn. Nogle oplever tunnelsyn i pressede situationer og en reduceret præstationsevne, som så igen gør, at du bruger endnu flere ressourcer på at forsøge at følge med, og modstå presset.

Hvad du skal være opmærksom på hvis du har stress.

I denne artikel har jeg givet dig et indblik i, hvilke symptomer der kan være stressrelaterede. Det er meget individuelt hvilke, og hvor mange symptomer der udløses af stress, og hvordan de opleves. Nogle har få, og andre mange forskellige reaktioner.

Husk det kan være meget svært at vide, hvad det er der stresser dig. Hvis du var 100% klar over hvad der udløste din stresstilstand, så ville du nok med stor sandsynlighed fjerne dig fra stressoren. Og søge nye rammer og relationer, som er mere sunde for dig.

Oplever du bare nogle få af de stress-symptomer, som er beskrevet ovenfor, så er der muligvis god grund at kontakte en professionel stresskonsulent, psykolog eller psykoterapeut. for des længere tid du bliver udsat for stresspåvirkningen og har stressreaktioner, jo sværere er det at komme ud af stresstilstanden igen. Du kan blive langvarigt skadet af stress. Og du skal være opmærksom på, at du kan have været så længe i en stresstilstand, at du faktisk ikke kan huske hvordan det føles og mærkes, når kroppen er i dens normale balancerede og afslappede tilstand.

For at kunne finde tilbage til dig selv, og kunne se på dit liv som det er, uden påvirkning og farvning. Så kan det være nødvendigt og meget givtigt helt at skifte miljø i en periode. For at få klarsyn over: hvor er jeg, og hvad er det der sker omkring mig, og hvad vil jeg.

Sådan arbejder jeg med stress sammen med dig.

Måden jeg arbejder med stress på er, at vi bl.a. sammen undersøger, hvad der er de største stressfaktorer for dig lige nu, og hvilke muligheder du har for at ændre på dette. Vi undersøger også, hvordan det kan være, at du ikke har opdaget og reageret på de signaler, der fortæller dig at  noget ikke er godt for dig, eller som er for meget for dig. Dette er meget vigtigt, så du ikke havner i samme situation med for høj stressbelastning igen senere i livet. Og så kigger vi på hvad og hvor meget du selv har mulighed for at ændre i det stressmiljø, som du befinder dig i, hvilke valg der kan være nødvendige at træffe, og hvordan det evt. kan gøres. Vi kigger også på, hvordan du restituerer dig selv, så du kommer tilbage til livet og får overskuddet, balancen og energien tilbage. Alt dette er noget der foregår i terapilokalet og er helt individuelt i forhold til hvem du er, og hvad du har behov for.

 

Kim D. Matzen
Psykoterapeut MPF

 

 

Film om recovery uden psykofarmaka

Take These Broken Wings.

Er en 75 minutter lang dokumentarfilm om recovery fra skizofreni uden brug af medikamenter med Joanne Greenberg (forfatter af bestselleren „Ingen dans på roser”), rask i mere end 50 år, og Catherine Penney, rask i mere end 30 år. Interviews mit Peter Breggin, Robert Whitaker og Bertram Karon. Instrueret af Daniel Mackler.

Bookmark denne side så du også kan finde filmen senere.

Filmen er med danske undertekster.
læs mere her: http://www.wildtruth.net/dvdsub/da

Sund søvn og døgnrytme

10 gode råd til en sund og udviklende nattesøvn

  1. Undgå at ligge vågen i sengen, f.eks. se fjernsyn eller læse, gør dette i stuen eller andetsteds.
  2. Undgå stimulerende aktiviteter sidst på aftenen. dog gerne sex 🙂
  3. Lad være med at ryge mindst en time inden sengetid.
  4. Lav motion senest 4-5 timer før du skal sove.
  5. Drik ingen kaffe, alkohol, energidrikke eller andre stimulanser om aftenen.
  6. Dæmp lyset sidst på aftenen, det fremkalder melatonin, som er et søvnfremmende hormon.
  7. Sørg for at der er mørkt hvor du sover, undgå lys fra clock-radioer, telefoner og andet.
  8. Stå op og gå i seng på det samme tidspunkt, også i weekenderne.
  9. Undgå at kigge på fjernsyn, computer, ipads og smartphone 1 1/2 time inden sengetid. Lyset aktiverer dit nervesystem.
  10. Sov nøgen, eller undgå nattøj og sænk temperaturen i soveværelset, kroppen sænker sin temperatur om natten.

Personer med depression kan ofte vågne tidligt om morgenen med følelsen af ikke at kunne klare dagen og dårligt humør.
Det kan friste at blive i sengen eller sove senere på dagen. Det kan være med til at forværre depressionen og have en uheldig påvirkning af døgnrytmen og din søvn.

En god søvn og søvnhygiejne er vigtig for alle, og særlig vigtig for dig som har en depression eller er presset af stress eller andet.
God søvnhygiejne er hjælp til at sove bedre hver nat, som kan føre til mere overskud, bedre helbred og velvære.

God nat og sov godt 🙂  ZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzz

Musikere har flere psykiske problemer

Norsk undersøgelse der viser at professionelle musikere oftere end andre faggrupper oplever søvnbesvær,
angst og depression og andre psykiske problematikker.

Psykoterapi er ofte vejen frem der kan skabe varige ændringer så det er muligt at få et bedre liv, og droppe ud af misbrug og medicin.

Du er meget velkommen til at kommentere artiklen og evt. dele egne erfaringer.

Læs artiklen her

Se også denne artikel: Musikere lider psykisk