Hvad er gestaltterapi?
Gestaltterapiens grundpiller er gestaltpsykologi, fænomenologi og eksistentialisme. Men hvad betyder det?
Ja, det håber jeg at du er blevet meget klogere på, når du har læst denne artikel. Du er ganske givet også kommet i kontakt med hvordan du forholder dig til ansvar, frihed, meningsløshed og valg i dit eget liv. Eller hvordan du måske netop vælger ikke at forholde dig til disse emner.
Gestaltterapi er en oplevelsesorienteret, eksistentiel og holistisk terapiform. I terapien skabes rammen og muligheden for at hjælpe en person med at hjælpe sig selv. Dette sker ved hjælp af en kontaktfuld terapeutisk samtale, og en udviklende proces.
Terapi kommer fra det græske ’Therapeuin’ som betyder at støtte og hjælpe til balance.
Gestaltterapi
Gestaltterapi er udviklet i Europa og USA i 1950’erne af psykiater og psykoanalytiker Friedrich "Fritz" Perls og hans hustru Laura Perls, der begge var født i Tyskland.
Gestalt betyder en helhed bestående af flere enkelte dele. Helheden betragtes som større end summen af de enkelte dele der danner gestalten. Feks. er en rytme mere end summen af de enkelte slag, og en melodi er mere end summen af de enkelte toner.
Gestaltpsykologien beskriver hvordan vi opfanger og organiserer sanseindtryk i forgrund og baggrund. Og hvordan det kan skabe problemer for os, hvis denne organiseringsproces af forskellige årsager ikke lykkes.
Dette fænomen kaldes også figur - grund princippet. (Koffka) (Se også Rubins vase)
Forestiller billedet en vase eller 2 ansigter?
Eksempel på figur / grund. Også kaldet Rubin´s vase. Edgar Rubin, 1886-1951, var en dansk psykolog og magister i filosofi med psykologi som hovedfag. Og professor i eksperimentalpsykologi ved Københavns Universitets Psykologiske Laboratorium, fra 1922 og indtil sin død. Edgar Rubin påvirkede stærkt dansk psykologi ved at insistere på, at detaljerede observationer af psykologiske fænomener, fænomenologi. I højere grad end teoretiske spekulationer skulle være basis for udviklingen af videnskabelig psykologi.
Forandringens paradoks
Gestaltterapiens formål er ikke at ændre dig, men at du igennem klarhed bliver den du er, du bliver dig. Ændringen kommer overraskende nok i gennem gestaltterapiens udviklingsparadox.
“Når du bliver (opdager) hvad du er, da forandres du”.
"Change can only occur when 'one has accepted who they are, not when one seeks to become what they are not"
Beskrevet af Arnold Beisser, (1925-1991) professor i psykiatri ved University of California, Los Angeles, og en af Frtiz Perls elever.
Jo mere jeg anstrenger mig for at være hvad jeg ikke er, jo mere vil jeg blive ved med at være den samme. Vækst der indebærer at modtage feedback og støtte fra andre kræver selv-understøttelse, at prøve at være hvad jeg ikke er, er ikke selv-understøttende
Holistisk menneskesyn
Gestaltterapien er holistisk, dvs. at vi ser mennesket som en helhed. Så udover at arbejde kognitivt med tanker, adfærd og handlemønstre. Så er der også fokus på hvad du ser, hører, mærker og sanser kropsligt. Det viser sig at ved at inddrage kroppen og dine egne sansninger så bliver effekten af psykoterapien bedre og mere effektiv. Og der er større sandsynlighed for en varig effekt af terapien.
Det betyder at når du senere i livet står i en ny krise som truer med at vælte dig, og som tidligere ville have slået dig omkuld. Så er du nu bedre rustet til at klare de nye udfordringer uden hjælp fra en psykoterapeut eller psykolog, men ved hjælp af din nyerhvervede indsigt og viden om dig selv. Du har fået noget som er meget bedre end værktøjer, du har nemlig erhvervet dig personlige egenskaber.
Gestaltpsykologien mener at mennesket er aktivt strukturerende og meningssøgende i sin måde at opfatte, og erkende verden på. Hovedkræfterne bag teorien er de tyske psykologer Max Wertheimer, Kurt Koffka, Wolfgang Köhler og Kurt Lewin. Der alle rejste til USA i begyndelsen af 1930'erne, og udgav deres hovedværker der.
Gennem Edgar Rubin, professor ved Københavns Universitet 1921-51, fik gestaltpsykologien stor betydning i Danmark. Med sin disputats Synsoplevede Figurer (1915) så han mennesket i et helhedssyn, og arbejdede med figur-grund-fænomenet. Du kender sikkert hans meget berømte "Rubins vase" (se ovenfor)
Det eksistentielle livssyn
Gestaltterapien bygger på et eksistentielt filosofisk livssyn, hvilket betyder at vi bevidst og aktivt må forholde os til især fire eksistentielle grundvilkår: Døden som sætter grænsen for livet i tid. Friheden som er til rådighed inden for de livsvilkår som gælder for os hver især, hvor vi kan tilvælge det vi gerne vil, og fravælge det vi vil være fri for. Meningsløsheden gælder os alle og betyder vi er født i verden uden at der er en overordnet mening med det. Vi må derfor selv tage ansvar for at skabe indhold og mening i vores eget liv. Aleneheden hvor vi bliver født alene og dør alene som enkelte individer.
Yderligere et livsvilkår er afhængigheden som gør at vi altid er i relation til noget/nogle udenfor os.
Eksistentialismen mener at der ikke på forhånd er givet nogen mening eller mål for vores liv, men at vi selv må tage ansvar for at skabe målet og meningen.
"Livet er meningsløst i sig selv, derfor er det kun dig selv der kan skabe mening i dit liv!"
Når vi forholder os til de faktiske vilkår i livet - eksistentialerne – oplever vi at livet ikke er smertefrit, og alligevel kan være værdifuldt og meningsfuldt. Er problematikken en mere psykisk dysfunktion arbejdes der mere videnskabeligt så livssyn og psykologisk erkendelsesteori, som her er gestaltpsykologien og en videnskabelig undersøgelsesmetode, nemlig den fænomenologiske metode er medspillere sammen med eksistentialismen.
Mennesket har en medfødt evne til at hele sig selv under de rette rammer. Og har samtidigt et ønske om at udfolde sig og være i betydningsfuld kontakt med sig selv, og sine omgivelser. Forhindres vi i dette, enten meget tidligt i vores udvikling, eller senere i livet. Så kan det betyde psykiske problemer eller psykisk sygdom.
"Vil du ikke være skyldig, vil du heller ikke være ansvarlig"
Eksistens og livsvilkår
Som gestaltterapeut mener jeg at eksistensen er en opgave, du aktivt kan vælge at tage ansvar for, og personligt navigere i. For dermed at kunne være autentisk, engageret og være levende tilstede i dit eget liv.
Eller du kan vælge ikke at tage ansvaret for din egen eksistens på dig.
Hvis du vælger det første, betaler du prisen med eksistentiel skyld og angst og må bære risikoen for at blive afvist af din omverden med det ubehag der følger med. Og skylden over, at når du vælger noget til, er det uundgåeligt at du også vælger noget fra. Til gengæld vinder du livsfølelse og engagement.
Vælger du det sidste, nemlig ikke at påtage dig opgaven med din egen eksistens og blot være tilskuer til dit eget liv. Da betaler du prisen med følelser af tomhed, og forskellige former for angst og fremmedgjorthed over for dig selv og dine omgivelser. Således har du da valgt at leve et liv hvor du underkaster dig andres normer, meninger og holdninger.
Du er dermed blot statist i dit eget liv
Hvilket bringer os tilbage til starten af artiklen og den paradoksale ændringsteori.
"Når jeg bliver den jeg er på godt og ondt, får jeg muligheder og magten over mit liv tilbage"
Fænomenologi er gestaltterapiens terapeutiske metode
Fænomenologi handler om at vi mennesker er skabt som meningssøgende organismner. Vi hører, ser smager og rører ikke blot ting, vi prøver at skabe mening ud af det, på baggrund af de data og erfaringer vi har fra tidligere og som vi kan forholde vores sanseindtryk op imod.
"Fænomenet er det der sker, og fænomenologien er det der sker i mig."
Altså hvad fænomenet, som det der udspiller sig foran mig, gør ved mig.
Et eksempel på hvordan jeg bruger fænomenologi i min praksis....
En klient kommer ind ad døren, hun har været her en del gange allerede og der er en tryg relation mellem os. Det første jeg ofte gør når en klient har sat sig ned, og fundet sig til rette i stolen er at spørge:
"Hvordan er det at være dig lige nu? Hvad er tilstede lige nu, i dette øjeblik?"
Dette er en invitation til at klienten undersøger sin egen fænomenologi lige nu og her, det kan være at klienten er lidt nervøs, eller at vedkommende lige inden har haft et skænderi med sin partner osv.
Denne klient sidder og kigger lidt på mig, kigger ned, ser lidt forlegen ud, smiler lidt, kigger væk igen, men siger ikke noget. Jeg siger heller ikke noget, forholder mig rolig og observerende, stemningen i rummet bliver en lille smule anstregt, og jeg får lyst til at bryde tavsheden ved at stille et spørgsmål, eller sige noget om hvad jeg har tænkt på siden sidst. At tage ansvaret for at få den lidt ubehagelig stemning til at forsvinde. Istedet forholder jeg mig afventende for at give klienten en chance for at tage ansvar for sit behov. Efter et stykke tid spørger jeg med afsæt i min egen fænomenologi til klientens fænomenologi.
Terapeut: "Jeg kan se du sidder meget stille, kigger på mig og kigger ned igen, Jeg bliver nysgerrig efter at høre lidt om hvad der sker?"
Klienten svarer "Jeg mærker at der er noget afventende, og en smule uroligt i mig"
Jeg indvier hende i at det også er min oplevelse, og vi undersøger sammen hvad det er klienten venter på, og hvad uroen går på.
I det arbejde viser det sig, at klienten venter på at "få lov" til at komme på banen, at få lov til at sætte sig selv først, og lade det handle mig "hende" Og at hun helt fra lille har tillagt sig en karakter og strategi hvor hun venter på at "få lov" og holder sig selv og sine ønsker tilbage. I stedet for at stå ved sig selv, og kommunikere tydeligt og klart omkring sine ønsker og behov, som feks. et ønske til sin partner, som kunne lyde i stil med dette:
"Jeg vil gerne i biografen sammen med dig i aften og se Pretty Woman, vil du med mig?"
Så bliver det for hende en passiv, uklar og ofte manipulerende udmelding som:
"Hvad synes du vi skal lave i aften, der går vist en god film i biffen?"
Og ved hjælp af smålyde og ansigtsmimik prøver hun at få sin vilje, og få den anden til at gå med på Pretty Woman, og ikke at gå en tur i skoven som partneren egentlig hellere ville.
Så ved at bruge fænomenologien arbejder vi altid med noget der er tilstede her og nu.
Når man undersøger noget fænomenologisk, så sætter man teori til side, (epoché) og undersøger fænomenet som det er. Dermed er det vi taler om altid tro mod virkeligheden, og derfor altid relevant.
Fænomenologi som filosofi og forskningsmetode
Fænomenologi er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl i starten af 1900 tallet.
Det som er fænomenologiens målsætning er at "komme til sagen selv", dvs. at lade fænomenerne tale for sig selv uden at tilføre teori eller hypoteser. Fænomenologien beskriver altså fænomenerne, som de er og som de viser sig i vores bevidsthed, i stedet for at forklare os årsagssammenhænge, og forklaringer om hvordan vi tror at verden hænger sammen i overordnede begreber.
Fænomenologi som forskningsmetode, har eferhånden vundet stort indpas som forskningsbaseret tilgang til kvalitativ forskning.
Proces frem for indhold
Det som gestaltterapeuten interesserer sig for er ikke så meget dit problem, men hvordan du tilgår, tackler og håndterer din udfordring. Altså processen du benytter til at håndtere udfordringer. Når du har fundet ud af at det du gør måske ikke er hensigtmæssig eller konstruktivt i forhold til hvad du ønsker at opnå, får du muligheden for at vælge at gøre noget andet.
Sammen med gestaltterapeuten kan du skabe klarhed og retning, ved at eksperimentere dig frem til at opnå nye egenskaber til at håndtere dit problem. Samtidigt har du nu fået tillært dig hvordan du håndtere nye problemer og udfordringer der måtte opstå senere i dit liv.
"I gestaltterapi bygger metateorien på en eksistentiel-filosofisk tænkning og eksistentielle værdier. Den psykologiske erkendelsesteori bygger hovedsageligt på gestaltpsykologien, og den terapeutiske metode er den fænomenologiske metode.
Dette udgør rammen omkring gestaltterapi." (Hanne Hostrup)
Feltteori og gestalt
Gestaltterapiens fundament består også af feltteori. (Kurt Lewin, tysk-amerikansk forsker) Feltteori betyder simpelt forklaret, at alt er forbundet, alt er i konstant bevægelse, alt er i konstant forandring, alt har en effekt og indflydelse på alt andet, uanset om man kan se det i øjeblikket eller ej.
I et gestaltperspektiv godtager vi ikke bare en enkelt eller dobbelt kausalitet (årsag - virkning), men at årsager og påvirkning bliver skabt af hele feltet. Og du som person er en del af feltet, du er ikke i feltet, du er en af elementerne i feltet.
Og interaktionen med hele feltet, og feltets historie, er hvad der skaber din oplevelse i nuet.
Udviklingszonen
For at skabe en udvikling der er vedholdende sker arbejdet i "zonen for nærmeste udvikling" også kaldet udviklingszonen, et begreb som den russiske psykolog Lev Vygotskij er kendt for. En anden måde at illustrere det på et ved at sige at: "arbejdet sker hvor kun en dråbe mere er for meget." I praksis vil det sige at være tilpas udfordret, fokuseret og at være der, hvor du har kontakt til dig selv og dine ressourcer. Og en dråbe for meget, så aktiveres dit forsvar i en grad så det bliver ubehageligt. Dermed forsvinder lyst og motivation, og du kan ikke længere være i kontakt med dig selv eller med terapeuten.
Du kan læse mere om gestaltterapi i Hanne Hostrups artikel om gestaltterapi i Danmark
Hej, mit navn er Nira Shalom, og jeg vil gerne dele den gode nyhed om, hvordan jeg fik min tidligere kærlighed tilbage med verden. Jeg var knust, da min kærlighed forlod mig for en anden pige i sidste måned. Men en ven introducerede mig for Baba Wale da Wiseman, den store budbringer. Jeg fortalte om mit problem til Baba Wale og forklarede, hvordan min tidligere kærlighed forlod mig, og hvordan jeg havde brug for et job i en stor virksomhed. Han forsikrede mig om, at jeg var kommet til det rigtige sted, hvor jeg ville få mit hjertes ønske uden bivirkninger. Han fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, og efter at have fulgt hans instruktioner, ringede min kærlighed til mig inden for de næste 2 dage og undskyldte for at have forladt mig før. En uge senere indkaldte min ønskede virksomhed mig til samtale til stillingen som supervisor. Jeg er begejstret for at dele med verden, hvordan Baba Wale hjalp mig med at opfylde mit hjertes ønske. Baba Wale er specialist i alle slags magi og god magi. Hvis du har brug for nogen form for hjælp, bedes du kontakte Baba Wale på
ba***************@gm***.com
Whatsapp: +2348136951551 Viber +2348136951551
Tak mig senere!
Kære forfattere til en god og oplysende skriv om gestaltterapi. Jeg har brugt 6 år af .it liv på 26 4-dages weekend kurser, grupper, men jeg har aldrig fået læst noget teori, kun oplevet seancerne og mig selv og heraf brugt 8 weekender på at lære at blive individual terapeut.
Nu er jeg 76 og har lige lånt Fritz S Pearl på biblioteket. Det bliver spændende læsning.
Jeg er gift med en thailænder og det kræver meget af min psykologi forståelse at forstå hende, men hun er så dejlig at det er det hele værd.
Tak igen for jeres skriv, men jeg bliver nødt til at læse det en gang mere.
Tak
Jeg havde brug for en opdatering efter at et medlem af en gammel gruppe erklærede, at hvad vi lavede ikke var gestalt. Nu forstår jeg, at det er det i høj grad for mig samtidig med at det måske ikke er det for den anden. For mig rammer det ofte “dråbepunktet” (hedder sikkert noget andet, men jeg tror I forstår). For den anden gør det måske ikke.
Kære Inger.
Dejligt du kunne bruge artiklen. Jeg har netop tilføjet afsnit om bla.a fænomenologi og feltteori, måske vil dette også være brugbart for dig.
Med venlig hilsen
Kim
Tak
Jeg er imponeret, velskrevet og som om du har læst om mit liv og hvordan det er lykkedes mig at vælge ikke at tage ansvar det meste af mit liv og så da jeg gjorde det modsatte og tog ansvar for mit liv, oplevede jeg tomhed og angst og tvivl samtidig med lykkefølelse og følelsen af stor lettelse, men også at jeg gjorde andre mennesker ulykkelige. Men hvem har også sagt livet er nemt. Er det rigtigt at vælge sig selv først? Kan man kun være noget for nogen hvis man hviler i sig selv?