-
Psykoterapeut MPF. Kim D. Matzen
Psykoterapeut geografisk placeret på Amager i København
Som psykoterapeut tilbyder jeg terapeutiske samtaler i min konsultation eller online. Du er velkommen uanset hvad du kommer med.
Bestil tid til terapi i dag, og tag det første skridt på vej mod et mere autentisk liv
Læs om hvad psykoterapi er og hvad du kan bruge det til?
Priser for psykoterapi i København
Psykoterapi session a´1 time koster 800,-
Er du studerende, ledig eller pensionist er hver tiende session gratis.
Tillæg på 100,- kr. ved konsultation om lørdagen
For SU studerende og pensionister er hver tiende session gratis.
Du kan betale kontant, eller med
Kontakt mig ved at trykke på knappen herunder, og skriv gerne et par bud hvornår det ville passe jer.
Du er også velkommen til at ringe til mig og få en uforpligtende snak om din situation.
Her finder du psykoterapeut på Amager, København. Kim Matzen
Konsultationen ligger i starten af Amager, og det er let at komme hertil fra København. Bus eller metro lige til døren. Du kan parkere i Norgesgade eller i underjordisk parkering Under Elmene
ADRESSE
Udviklingsterapi.dk v/ Kim D. Matzen
Anders Henriksens gade 7, 4. sal
2300 København S
CVR: 28 45 08 34
Hvornår kan jeg gå i terapi?
ÅBNINGSTIDER
Mandag - onsdag 08.00 – 18.00
Fredag 08.00 - 16.00
Lørdag kl. 08.00 - 13.00
TELEFONTIDER
Mandag 10 - 17
Onsdag 10 - 17
Fredag 10 - 15
Tlf: 61 27 80 76
Læs mere her: Lørdagskonsultation
Bliver du forhindret, så skal du melde afbud via kontaktformularen senest kl. 16.00 hverdagen inden aftalen for ikke at blive opkrævet betaling.
Akut individuel terapi kan oftest lade sig gøre inden for få dage.
Hvem kan gå i terapi?
Alle kan gå i terapi hos en psykoterapeut. Du behøver ikke at have et specifikt problem, og du behøver ikke på forhånd vide, hvad du gerne vil tale om.
Nogle har et akut problem, feks. stress, angst, depression, sorg, utroskab osv. og andre vil gerne lære sig selv bedre at kende, og finde mere konstruktive måder at være i livet på.
Arbejdet hos en psykoterapeut er hjælp til selvhjælp
Uanset om du er i akut krise, eller du har haft noget i tankerne du gerne vil arbejde med i dybden, så er du meget velkommen hos mig.
Er du i en akut krise, så tager vi fat på det der har udløst krisen og får dig ovenpå igen. Er der ikke noget presserende lige nu, er du også meget velkommen, så er der nemlig overskud til et dybere arbejde, hvor du fremover bliver i stand til selv at føre dit liv i den retning du ønsker.


Den første samtale
Efter den første samtale
Tager vi en snak om kemien og kommunikationen fungerer imellem os, og om du ønsker at fortsætte terapien. Det er helt op til dig, og du er ikke bundet til at komme flere gange. Hvis vi aftaler et terapiforløb og du ønsker at stoppe terapien, er det vigtigt at du siger dette, så vi har en sidste session hvor vi kan runde af og tage afsked med hinanden.
Som uddannet psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening har jeg selvfølgelig tavshedspligt.
Terapien foregår efter de etiske regler opstillet af Dansk Psykoterapeutforening.
Hvis du vil booke tid til en samtale, eller har lyst til at vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Har du brug for at træffe et vanskeligt valg?
Går du rundt og er ked af det? eller er angst, sorgfuld, har stress, depression, ensomhed, præstationsangst, ondt i dit selvværd, svært ved tætte relationer, problemer med vrede eller andre problematikker som du ønsker at arbejde med, og få hjælp til at udvikle i en mere konstruktiv retning?
Eller ønsker du at lære dig selv bedre at kende og udvikle dig selv?
Du behøver ikke at have en dagsorden eller et specifikt problem eller tema for at komme. Det kan være at du f.eks. føler at "det (livet) ikke rigtigt kører" eller du er ked af det uden at vide hvorfor, og gerne vil have hjælp til at undersøge dette sammen med en psykoterapeut. Uanset din grund, er du meget velkommen.

Hvilken form for psykoterapeut er jeg?
Metoden er gestaltterapi der arbejder med: Dine tanker, som er den kognitive eller mentale del. Hvad du føler og sanser, som er den emotionelle del, og hvad du oplever, som er den kropslige del. Dette kaldes også for de 3 zoner.
Målet er at skabe opmærksomhed på det der er, og dermed skabe flow og awareness i mellem disse 3 zoner. Man kan også forstå det som 3 intelligenser, nemlig den intellektuelle intelligens, den emotionelle intelligens og den kropslige intelligens eller kropskinæstetiske intelligens.
Om psykoterapeut Kim Matzen
Jeg er uddannet gestalt psykoterapeut MPF. Fra Københavns Gestalt Institut, og har endvidere en bred faglig baggrund som elektriker, konservatorieuddannet rytmisk bassist, lydtekniker og underviser i argentinsk tango, og har dyrket japansk kampkunst på eliteniveau.
Tidligere supervisorer er Hanne Hostrup, gestaltterapeut, psykolog, forfatter og underviser. Hanne Hostrup en af Danmarks mest anerkendte og erfarne psykoterapeuter. Og Bent Falk, præst, gestaltterapeut, underviser og forfatter. Selv går jeg i psykoterapi jævnligt, hvilket jeg finder berigende og udviklende.
Efteruddannelse og kurser:
Parterapi. v/ Hanne Hostrup 2017
Fænomenologiens metode v/ Hanne Hostrup 2017
GATLA Gestalt Associates Training Los Angeles. Couples therapy training.
Mestring af vrede og afsky. v/ Merete Holm Brantbjerg. 2018
Parterapi, efteruddannelse. The Resnicks Phd. Oslo 2019
Tidligere næstformand i Dansk Psykoterapeutforening
Medlem af Forum for eksistentiel psykologi og psykoterapi
Anbefalinger fra tidligere klienter
Jeg opsøgte Kim i erkendelsen af, at jeg var kørt fast i mønstre og adfærd jeg gentog igen og igen. Han var virkelig skarp og hurtig, til at afkode kernen i mit problem samt gøre det overskueligt for mig.
Kim besidder en fantastisk evne til at skabe klarhed for mig. Ved at gribe mine ord og tanker, formår han at sætte ting i perspektiv og udtrykke sig på en måde, så det står soleklart for mig. Dertil har han også en god sans, for at udfordre mig på de rigtige tidspunkter. At gå i terapi hos Kim har indtil videre været en proces, som har været meget givende for mig.
Jeg kan varmt anbefale Kim til andre, som har brug for mental rengøring og udviklingsterapi.
Jonas H. (Se anbefalingen på Google)
★ ★ ★ ★ ★
“At gå i terapi hos Kim er den bedste gave jeg længe har givet mig selv. Det er her jeg bliver klogere på mig selv og de valg jeg træffer i livet.
Det der virker uoverskueligt når jeg træder ind ad døren, er lysende klart når jeg går ud af den igen”.
Vicky Cirkeline Volder (Anbefaling via mail og Google
★ ★ ★ ★ ★
Kim fik hjulpet mig op af et sort hul jeg var faldet i og hvor jeg havde siddet fast i mange måneder. Tror ikke jeg havde kunnet finde op af mig selv. De bedste penge jeg har givet ud længe. Jeg har været i terapi 4 gange tidligere i mine 55 år, og hos Kim er det første gang jeg ved hvorfor jeg fik det bedre og har fået nogle værktøjer jeg vil have glæde af resten af livet. Han er også den eneste hvor jeg har tænkt "hvis jeg får brug for terapi igen i fremtiden tager jeg fat i ham igen."
-- Programmøren, Stevns. (Anbefaling via email)
------------
“Kim er en rar, nede på jorden og meget vedkommende mand, som har meget nemt ved at forstå, snakke, udtrykke sig selv, sætte sig i din situation og komme med løsninger til dine problemer.
Kim kommunikere ikke kun med ord, men han er også god til at bruge metaforer, eksperimenter og kropssprog. Min oplevelse med Kim har været meget positivt og kan ærligt sige, at jeg er blevet en mere forstående, selvsikker, positiv person siden jeg startede mit forløb hos ham, og kan 100% anbefale ham.”
Julian (Anbefaling via mail)
------------
“Kim er en kompetent terapeut med et skarpt blik for, hvad der rører sig og hjertet på rette sted. Som kollega kan jeg kun anbefale Kim som terapeut”
Marianne Eikers, psykoterapeut MPF (Se anbefalingen på google)
★ ★ ★ ★ ★
“Jeg er gennem snart to år kommet hos Kim, to gange om måneden.
Jeg oplever Kim meget empatisk, lyttende, og med et overblik som har skabt et rum hvor det har været muligt for mig at blive bevæget, og ikke mindst, igen, at bevæge mig i mit liv.
Kim er god til at lytte sig ind til de temaer der, ubevist, har styret mit liv. Ved at insistere på nærvær, her og nu, har de problemer jeg har kæmpet med blevet håndgribelige, og derved mulige at løse.
Fra første gang jeg mødte Kim har jeg følt mig velkommen, og i godt selskab.
Jeg kan varmt anbefale Kim”.
MVH Lars Andersen (Anbefaling via mail)
------------
"Jeg har haft stor glæde af Kim Matzens terapeutiske hjælp og kan varmt anbefale ham som terapeut.
Kim er helt nede på jorden, troværdig, og jeg havde tillid til ham som psykoterapeut med det samme. Og han er teoretisk meget velfunderet i gestaltterapi, som jeg virkelig kan mærke, at han brænder for. Den passion smitter af på mig og gør mig topmotiveret for at arbejde med mig selv.
Jeg føler, at jeg har fået helt nye øjne på problemer, der har drillet mig i årevis. Jeg står et meget stærkere sted nu takket være Kim, og jeg kan kun anbefale andre at springe ud i det."
Ane Skovsted (Se anbefalingen på google)
★ ★ ★ ★ ★
Kære Kim
Jeg vil starte med at sige tak for nogle dybe samtaler hos dig. Du er et utroligt nærværende og klogt / varmt menneske at tale med, og har oplevet vores konsultationer som både trygge og oplysende. Tak for det.
Lotte
Læs de konkrete råd til hvad hvordan den første samtale foregår og hvad du kan gøre efter samtalen så du får mest ud af din terapi og bliver klogere på dig selv og din situation.

Hvad koster psykoterapi?
Pris for individuel terapi: 800 kr. pr. time
Tillæg på 100 kr. ved konsultation om lørdagen.
For studerende på SU og pensionister er hver tiende session gratis.
Du kan betale kontant eller med
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er typisk et forløb, der foregår hos en psykoterapeut eller psykolog. Det er ofte samtaleterapi på grundlag af en terapeutisk retning.
Terapien er en proces, der hjælper dig med at hjælpe dig selv ved hjælp af terapeutiske samtaler og en udviklende proces.
En psykoterapeut er professionel, helt neutral og ikke følelsesmæssigt involveret i dine udfordringer og kan derfor hjælpe dig med at skabe perspektiv på din livssituation.
Når det drejer sig om personlige problemer i livet, er der en tilbøjelighed til at tænke, at man skal kunne klare tingene selv. Men hvorfor det, når vi er vant til at hente hjælp på så mange andre områder i livet? Karriere, problemer med helbredet eller når bilen går i stykker fx. Også vores indre mentale og følelsesmæssige liv kan have brug for hjælp, ikke mindst fordi det er svært at se sig selv udefra.
Som psykoterapeut hjælper jeg dig med at blive bevidste om, hvordan du er medskaber til den eller de situationer, der volder dig problemer. Ny indsigt skaber motivation og ansvarlighed til at handle anderledes.
Kontakt mig på telefon eller email og få en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Læs mere om gestaltterapi - tryk her
Tilbage til ofte stillede spørgsmål
Hvordan foregår psykoterapi?
Det er meget individuelt, hvordan et forløb helt specifikt udmønter sig.
Helt konkret møder du op hos mig på Amager i hyggelige lokaler, hvor jeg naturligvis overholder alle retningslinjer i forhold til Covid-19.
Du behøver ikke forberede dig inden den første samtale, og vi tager typisk udgangspunkt i de bekymringer og tanker, der fylder hos dig lige nu.
Jeg arbejder ud fra gestaltterapi, som ser mennesket som et holistisk, meningssøgende væsen, og vi ser på både adfærd, tanker og handlemønstre.
Der er intet rigtigt og forkert i forhold til, hvordan samtalerne skal forløbe. Formålet er at skabe klarhed, og at lære dig selv at kende. så du lærer hvordan du navigerer i dit eget liv.
Læs mere om den første samtale - tryk her
Tilbagetil ofte stillede spørgsmål
Psykoterapi: Hvor mange gange skal der til?
For nogle få personer er en enkelt session nok til at skabe klarhed, de kommer måske med en enkelt problemstilling de gerne vil have undersøgt sammen med en psykoterapeut. For de fleste er et forløb med flere samtaler givtigt.
Derfor er det svært at sætte antal på, hvor mange terapisessioner, der er nødvendige for at du føler du er klar til selv at konfrontere livet.
Det er noget vi taler om undervejs
Jeg tilpasser altid et terapiforløb individuelt, og I er velkomne til at kontakte mig og høre nærmere.
Tilbage til ofte stillede spørgsmål
Hvorfor skal du gå til en psykoterapeut?
Står du et sted i livet hvor du ikke har det godt, eller dine udfordringer er større end du selv kan tackle, eller du opdager at din måde og strategi til at passe på dig selv, ikke er en sund og effektiv måde at agere på, så er det en god ide at opsøge en psykoterapeut.
Det er tit i forbindelse med relationer til andre mennesker, eller mangel på samme, at vi oplever at vi kan være udfordrede i hvordan vi er i verden, og hvordan vi selv styrer vores liv. Det er både vores bevidste sider og de mere ubevidste, der er med til at skabe den måde vi agerer og opfører os på i forhold til vores omverden.
Det er svært at se sig selv udefra, og det handler ikke om, at du ikke er god nok til at klare problemerne selv. Mange mennesker har en høj grad af selvindsigt, og alligevel er der brug for terapeutisk sparring til at skabe den nødvendige klarhed og selvindsigt.
Det er meget ansvarligt at se sine udfordringer i øjnene og tage fat på et udviklingsforløb. Uanset hvad resultaterne af arbejdet ender med at blive.
"Har du et problem med, at du har et problem, så har du pludselig to problemer".
Mennesket har en medfødt evne til at hele sig selv under de rette rammer. Og har samtidigt et ønske om at udfolde sig og være i betydningsfuld kontakt med sig selv, og sine omgivelser.
En vigtig pointe er, at der ikke er et bestemt mål for terapien ud over det, du selv synes er vigtigt. Man kan sige, at udvikling, bevidsthed og ansvarlighed er målet i sig selv.
Tilbage til ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal man gå i psykoterapi?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal gå i psykoterapi, så er du allerede et sted hvor det kan det hjælpe at tale uforpligtende med en terapeut.
Nogle kan nikke genkendende til den menneskelige evne til at tilpasse sig ubehag og overdøve den indre stemme, der kalder på forandring. De fleste oplever, at de sagtens ”kunne være begyndt i terapi noget før”.
Vi er klar, når vi er klar, og det er aldrig for sent. Men mange har en tendens til at negligere problemer og konflikter i hverdagen, som måske kunne blive løst med hjælp udefra.
I er mere end velkomne til at kontakte mig på telefon eller email og få en snak om jeres behov og udfordringer. Det kan være en hjælp til at afklare jeres udfordringer, behov og motivation.
Tilbage til ofte stillede spørgsmål
Hjælper psykoterapi?
Langt de fleste, der går i terapi, oplever det som givende og styrkende, og dem der ønsker at skabe en forandring deres liv, får muligheden for dette. Alene det at erkende problemernes eksistens kan sætte en forandringsproces i gang.
Hvilken effekt der kommer af arbejdet på sigt, er meget individuelt. Resultaterne hænger ofte sammen med den indsats og fokus, som du investerer i terapiarbejdet. Det er altid hjælp til selvhjælp.
Der er mange erfaringer med at gå i terapi. Alene det at tage initiativ til terapien er et tegn på, at en proces mod forandring er sat i gang med erkendelsen af, at du har brug for støtte eller hjælp.
Jeg arbejder ud fra gestaltterapi, som er holistisk og ser mennesket som en helhed. Udover at arbejde kognitivt med tanker, adfærd og handlemønstre er der også fokus på, hvad du ser, hører, mærker og sanser kropsligt. Det gør effekten af psykoterapien bedre med større sandsynlighed for varig ændring. En ændring for livet.
Så når du senere i livet står i en ny krise, er du nu bedre rustet til at klare de nye udfordringer med din nyerhvervede indsigt og viden om dig selv. Uden hjælp fra en psykolog eller psykoterapeut.
-
"Psykologisk sundhed og maksimering af menneskelig vækst er, ligesom genialitet, 90% sved og 10% inspiration".
Det praktiske
Sådan booker du en session
Ønsker du at booke en tid så send mig blot en mail med et par bud på hvornår du kan, eller ring til mig på de dage jeg har telefon tid.
Du kan skrive til mig ved blot at trykke på knappen herunder.