Teorien om “den kemiske ubalance i hjernen” er endegyldigt skudt i sænk

“Jeg mener det er utrolig trist at så mange stadig køber ind på teorien om den kemiske ubalance i hjernen, som blev massivt markedsført af medicinal industrien.
Mere trist er det at vores offentlige sundhedsvæsen som burde være befolkningens beskytter og vagthund, i stor stil er med til at udbrede denne misforståelse. Nu er der endelig udgivet britisk forskning der klart støder teorien endegyldigt til hvile.”  Siger Kim Matzen, psykoterapeut MPF.

Teorien har ellers floreret i bedste velgående, og i hele verden er millioner af mennesker blevet medicineret med depressionsmedicin, med det formål at rette op på den “kemiske ubalance” som påstået af industrien.

”Man kan godt undre sig over, at det har været nødvendigt at undersøge forskningen, når der netop kun har været tale om en teori. Men teorien er meget fremherskende, og overalt; i medierne og i undervisningen, har folk fået fortalt, at depression skyldes en kemisk ubalance.

Det er også, hvad jeg selv har lært. Derfor har det været nødvendigt at undersøge, hvad der egentlig er videnskabeligt belæg for, hvad der er sandt og falskt”, siger en af undersøgelsens forfattere, psykiater og forsker ved North East London NHS Foundation Trust, NELFT, Mark Horowitz

Forskerne har med professor i psykiatri ved University College London, Joanna Moncrieff i spidsen, gennemgået alle relevante studier og metaanalyser foretaget gennem flere årtier, og konklusionen er klar:

Jeg tror, at vi med sikkerhed kan sige, at der intet belæg er for at depression skyldes en kemisk ubalance.” siger professor i psykiatri ved University College London Joanna Monchrieff.

Hvordan er teorien opstået?

Teorien om, at depression skulle have sin årsag i en kemisk ubalance, blev delt i offentligheden allerede i 1960erne, og har også været forsøgt gjort gældende for andre psykiske lidelser, og siden er der brugt massive kræfter på forskning for at bevise teorien. Men altså uden held.

Det er til gengæld meget nemt at blive forledt til at tro på denne teori. Læs herunder hvad du kan læse på Sundhed.dk under: “Depression, Hvordan virker medicin.” Bag sundhed.dk står Danske Regioner, Sundhedsministeriet, og Kommunernes Landsforening. 

De skriver dags dato 25/7 – 2022 på deres hjemmeside:

“Antidepressiv medicin påvirker funktionen af signalstoffer i hjernen og modvirker den kemiske ubalance, som findes i de fleste tilfælde af depression.”

“Baggrunden for udvikling af depression kan virke kompliceret, og er ikke fuldt klarlagt. Der er meget, som tyder på, at en kemisk ubalance i hjernen kan spille en afgørende rolle for symptomerne………”

“Den type medicin, som virker mod depression (antidepressiva), påvirker blandt andet funktionen af kemiske budbringere i hjernen. På denne måde kan man modvirke den kemiske ubalance, som ofte findes hos en person med depression og derved lindre symptomerne.”

Citat slut:

Citeret fra sundhed.dk https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/laegemidler/depression-hvordan-virker-medicin/

Er det et stort problem?

Udskrivning af psykofarmaka mod depression greb for alvor om sig i 1990erne, og i dag er omkring 440.000 danskere medicinerede med denne type psykoaktivt stof. I England får omkring hele 16 procent af voksne og to procent af alle teenaagere depressionsmedicin.

”Tusindvis af mennesker lider af bivirkninger og får alvorlige problemer, når de vil trappe ud af medicinen. Derfor er det på høje tid at informere offentligheden om, at der ikke er evidens,” Udtaler professor i psykiatri ved University College London. Joanna Monchrieff.

link til artiklen i psykiatriavisen herunder. Der er også link til den publicerede forskningsartikel.
Læs forskningsartiklen i Molecular Psychiatry her: www.nature.com/articles/s41380-022-01661-0.

Vil du vide mere?

Så besøg min blog om psykoterapi, psykofarmaka, forskning, gestaltterapi, naturmedicin og meget mere.

Ny dansk studie fastslår at SSRI præparater ikke virker mod svær depression.

Og at det faktisk skader mere ind det gavner…… 

Læs artiklen i videnskab.dk her: http://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-lykkepiller-har-ingen-effekt-paa-depression

Link til forskningsartiklen: https://bmcpsychiatry.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12888-016-1173-2

Det er utroligt svært at finde rundt i når dem der burde vide noget og guide os selv er rygende uenige. jeg kan varmt anbefale at læse Peter Gøtzsche bog:

“Overlevelse i en overmedicineret verden”

Du kan google dig til flere af hans værker.

Du kunne også være interesseret i at læse Peter Gøtzsche artikel i “The Lancet”
“Hvorfor jeg mener antidepressiver skader mere end de gavner”
Har du erfaringer med psykofarmaka eller refektioner på artiklen er du meget velkommen til at dele dem herunder.
Du behøver ikke bruge dit rigtige navn, og din emailadresse vil ikke være synlig.

Kommentarer

  1. At man stadigvæk tror at biologien descriminere imellem euforiserende stoffer og stoffer udviklet af autoriseret hvide kitler er mig en gåde. Tag steroider som et andet eksempel, ved for meget testosteron skrumper testikler m.m. Hvad så med serotonin eller dopamin? Det er på godt jysk træls den tilstand psykofarmaka befinder sig i.

  2. Jeg tog i 4 uger angstdæmpende medicin og fik det meget værre, mere uro, mareridt og angst om natten hvor jeg eller før havde en ok søvn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *