De fysiske og psykiske fænomener og symptomer ved langvarig stresspåvirkning
Artikel af Kim D. Matzen
Stress er ikke en sygdom, men kroppens svar på en eller flere belastninger der kan være både fysiske og psykiske. Ofte er der ikke kun én faktor der udløser stress, men flere faktorer, og både arbejdsliv og privatliv kan udløse stress.
I det følgende kan du læse om de symptomer der ofte er relaterede til stress. Nogle oplever få, og andre flere samtidige stress-symptomer. Læs om hvilken hjælp der er mest meningsfuld for dig.
Er du stresset lige nu? Så er du sikkert også utålmodig og rastløs, derfor er det vigtigt du roligt tager din tid, og læser artiklen fra ende til anden. Nederst på siden kan du læse kommentarer fra stressramte læsere i brevkassen om stress og trivsel.
Hvad er de fysiske symptomer på stress?
Stresssymptomerne kommer af, at det sympatiske nervesystem bliver aktiveret, hvorved der bl.a. frigives adrenalin i større mængder. Dette giver indre uro, rysten på hænderne, koldsved, hjertebanken, højt blodtryk og hurtigere puls. De små blodkar trækker sig sammen, og vi bliver blege og pupillerne bliver store. Mange fryser og føler, at tæer og hænder bliver kolde. Vejrtrækningen stimuleres også, og der kan opstå en følelse af åndenød, såkaldt hyperventilation, der resulterer i kramper i fingre pga. for lavt kuldioxidindhold i blodet.
Ved længerevarende stress afløses nogle af ovenstående symptomer ofte af fordøjelsesproblemer, som kan resultere i tynd eller hård mave. Man får ondt i maven fordi tarmene bliver irriterede, og trækker sig krampagtigt sammen. Mange føler at de ofte skal på toilettet, og der kan være problemer med ufrivillig vandladning. Nogle reagerer med nedsat appetit, og ved længerevarende stress kan der opstå vægttab. Lysten til sex svinder hen, og nattesøvnen bliver dårligere.
Hovedpiner er ofte stressens følgesvend, og kan skyldes det høje blodtryk. Men kan også i de fleste tilfælde føres tilbage til muskelspændinger i nakke og skuldre. Når man føler sig belastet slapper man ikke af, men spænder musklerne som et slags kropspanser. Og smerte opleves stærkere, når man er stresset. Træthed er et karakteristisk symptom ved stress, ligesom nogle oplever hårtab.
Mange beskriver ofte deres stresssymptomer som: Dårlig mave, uro i maven, trykken for brystet, brystsmerter, halsen snører sig sammen, vejtrækningen er let og hurtig, glemmer at trække vejret, tunnelsyn under press, en fornemmelse af at være fjern, ikke at føle sig helt tilstede, en følelse af at være let og ikke have en tyngde eller grounding.
Lyder dette som noget du kender? læs videre for stressens symptomer kommer i mange former........
Sygdomme og stress
Stress kan påvirke evnen til at gennemføre en graviditet, siger et studie offentliggjort i American Journal of Epidemiology. Risikoen for at føde et dødt barn stiger 2.5 gange hos kvinder der er hårdt påvirkede af stressorer, sammenlignet med kvinder som ikke er stressede. Risikoen er dog lille så forskerne mener at gravide kvinder generelt blot skal bruge denne oplysning til at være opmærksomme på at få hjælp, hvis de er stressede.
En række sygdomme kan forværres af stress. Personer med forhøjet blodtryk kan få en forværring. Ved åreforkalkning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) hvor kranspulsårerne allerede er forsnævrede. Vil den øgede belastning af hjertets pumpeevne kunne medføre smerter i hjertet pga. iltmangel i hjertet, såkaldt angina pectoris. Man kan også opleve at hjertet ”slår hårdt” da adrenalinreceptorer i hjertet reagerer på den øgede mængde adrenalin i blodet. Hjerterytmeforstyrrelser, en knugende fornemmelse eller ondt i brystet kan også være stressrelaterede.
Astmapatienter oplever ofte en akut forværring, sukkersyge, migræne og visse former for epilepsi kan også forværres. På grund af det nedsatte immunforsvar kan personer med kroniske betændelsestilstande få en opblussen, og dette er måske grunden til at folk med tendens til mavesår kan få tilbagefald og mavesmerter ved længere tids belastning.
Mavesår skyldes en infektion i mavesækken, som mange er i stand til at holde nede, så den ikke udløser symptomer, hvis deres immunforsvar er velfungerende. Mennesker med kroniske sygdomme, som f.eks. psoriasis og leddegigt, oplever ofte en forværring ved stress.
Hæng i og læs videre, for i det følgende kan du læse om hvordan stress påvirker din psyke og din adfærd.....
Hvad er de psykiske symptomer på stress?
Psykiske symptomer på stress skal ikke adskilles fra de fysiske stresssymptomer, og fra den adfærd som stresspåvirkningen udløser. For de påvirker nemlig alle hinanden. Så hvordan vi har det fysisk påvirker vores psyke, og vores psyke påvirker vores fysik, og det kan være både i en konstruktiv eller destruktiv retning.
Irritabilitet, uro og rastløshed er ofte de første psykiske symptomer. Aggressivitet, angst, opgivenhed, ligegyldighed og udmattelse. Ofte følger hukommelses- og koncentrationsbesvær, og en oplevelse af at være uengageret og drænet for følelser. Dette er meget kritisk og stresstilstanden kan være på vej over i udbrændthed.
Indelukkethed og social tilbagetrækning opleves ofte. På den ene side er der brug for ro og hvile, og på den anden side kan det være en ond cirkel, da du afskærer dig fra dine nærmestes hjælp og støtte. Mindre humoristisk sans og ulyst ved ting som du tidligere kunne lide og som gjorde dig glad. Sommetider kan du opleve at være følelseskold, og andre gange at følelserne overmander dig, eller løber af med dig. Stress kan påvirke troen på dig selv og dit eget værd. Du kan opleve tomhed, at du ikke rigtig er dig selv, eller at du ikke rigtig er til stede i dit eget liv.
I svære tilfælde kan det gå så galt, at en stresstilstand kun vanskeligt kan skelnes fra en hjerneskadetilstand.
Ja, det er skræmmende læsning, men hold ud og find ud af hvad DU kan gøre......
Ønsker du at tale med mig om din stress? Så er online samtaler en mulighed hvis du ikke bor i nærheden af København eller Roskilde
Hvad er de adfærdsmæssige reaktioner på stress?
I forsøget på at holde energien og humøret oppe og for at undgå at mærke hvad kroppen forsøger at fortælle dem, griber mange til stimulanser og misbrug, når de møder stress. Tobak, alkohol og kaffe er de almindeligste angstdæmpende og beroligende præparater, og brug af beta-blokkere er også ret almindeligt.
Vær opmærksom på ændret adfærd, såsom vredesudbrud, mistro, aggressiv og/eller truende adfærd, kynisme, ligegyldig adfærd, glemsomhed og dårlig nattesøvn. Nogle oplever tunnelsyn i pressede situationer og en reduceret præstationsevne, som så igen gør, at du bruger endnu flere ressourcer på at forsøge at følge med, og modstå presset.
Hvad skal du være opmærksom på hvis du har stress?
I denne artikel har jeg givet dig et indblik i, hvilke symptomer der kan være stressrelaterede. Det er meget individuelt hvilke, og hvor mange symptomer der udløses af stress, og hvordan de opleves. Nogle har få, og andre mange forskellige reaktioner.
Husk det kan være meget svært at vide, hvad det er der stresser dig. Hvis du var 100% klar over hvad der udløste din stresstilstand, så ville du nok med stor sandsynlighed fjerne dig fra stressoren. Og søge nye rammer og relationer, som er mere sunde for dig.
Oplever du bare nogle få af de stress-symptomer, som er beskrevet ovenfor, så er der muligvis god grund at kontakte en professionel psykolog eller psykoterapeut der arbejder med stress. Des længere tid du bliver udsat for stresspåvirkningen og har stressreaktioner, jo sværere er det at komme ud af stresstilstanden igen. Du kan blive langvarigt skadet af stress. Og du skal være opmærksom på, at du kan have været så længe i en stresstilstand, at du faktisk ikke kan huske hvordan det føles og mærkes, når kroppen er i dens normale balancerede og afslappede tilstand.
For at kunne finde tilbage til dig selv, og kunne se på dit liv som det er, uden påvirkning og farvning. Så kan det være nødvendigt og meget givtigt helt at skifte miljø i en periode. For at du kan få klarsyn over: hvor er jeg i mit liv? og hvad er det der sker omkring mig? og hvad vil jeg?
Sådan arbejder jeg med stress sammen med dig
En langvarig stresstilstand kommer de fleste ikke ud af ved egen hjælp. Havde du haft det fulde overblik, og selv været opmærksom på de alarmsignaler din krop utvivlsomt har givet dig. Så ville du med stor sandsynlighed slet ikke have været i en langvarig stresstilstand.
Derfor er det vigtigt at du opsøger hjælp, og gerne på flere fronter, så du gør noget godt for både krop, sind og sjæl.
Måden jeg arbejder med stress på er, at vi bl.a. sammen undersøger, hvad der er de største stressfaktorer for dig lige nu, og hvilke muligheder du har for at ændre på dette. Vi undersøger også, hvordan det kan være, at du ikke har opdaget og reageret på de signaler, der fortæller dig at noget ikke er godt for dig, eller som er for meget for dig. Dette er meget vigtigt, så du ikke havner i samme situation med for høj stressbelastning igen senere i livet.
Og så kigger vi på hvad, og hvor meget du selv har mulighed for at ændre i det stressmiljø, som du befinder dig i. Og hvilke valg der kan være nødvendige at træffe, og hvordan disse valg evt. gøres til virkelighed. Vi kigger også på, hvordan du restituerer dig selv, så du kommer tilbage til livet og får overskuddet, balancen og energien tilbage. Alt dette er noget der foregår i terapilokalet og er helt individuelt i forhold til hvem du er, og hvad du har behov for.
Kim D. Matzen
Psykoterapeut MPF
Brevkasse om stress og trivsel
Del din historie
Nedenfor kan du læse andre læseres oplevelser med stress, og mine svar til dem. Har du kommentarer til artiklen, eller kunne du tænke dig at dele dine egne erfaringer omkring stress med andre? Så er du mere end velkommen med dit bidrag i kommentarfeltet herunder.
Min mand blev ramt af stress i okt..
Vi har været sammen i 23 rigtig gode år, masser af kærlighed og nærvær, ingen problemer ingen skænderier. Ja et meget lykkeligt liv..
Han er blevet følelsesløs, og siger han ved ikke om han elsker mig mere eller han ved ikke hvad han føler. Han snakker ikke med mig om, hvad der foregår, for han ved det ikke selv??
Jeg er fuldstændig knust og jeg VED dybt inde, at han elsker mig. Vi havde det så sindssyg godt sammen, inden alt det her.
Jeg er flyttet ud af vores hus – han vil separeres og bare have ro og finde sig selv. Han lovede at kæmpe for os.
Jeg kan ikke få ham til, at søge hjælp. Stress coach har afsluttet ham efter få samtaler.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til, at få hjælp, så jeg ikke mister ham helt. Han er hele mit eksistensgrundlag. Vi er “kun” 40 og 49 år. Og jeg ved bare, vi har et godt og langt liv sammen, hvis han fik hjælp og kunne indse, at alt det der sker er SÅ typisk stress relateret.
Hvad gør jeg?
Kh den fortabte.
Hej.
Min datter på nu 14 år er stresset. Det har nu stået på i 10 måneder og er langt fra lige så slemt som da det stattede. Hun skal på efterskole liges om lidt efter eget ønske.
Hendes krop reagerede rigtigt tydeligt for første gang i september sidste år. Først hvor hendes arme lige pludselig stivede et par gange, hun er følesmessigt sensitiv og bliver meget bange når der sker noget anderledes med kroppen og kan gå helt i panik, hvis hun tror det sker igen.
Kort derefter fik to som ligende epileptiske anfald, og lægerne troede de var epilepsi og hun startede på medicinsk behandling. Heldigvis fandt de ud af at det ikke var epilepsi men hormoner, kroppens udvikling og stress. Hun blev trappet ud af medicinen og derefter kom det store frustration for hende, fordi alle fortalte hun ikke fejlede noget og var sund og rask, men hvorfor havde hun det ikke bedre. Hun snakkede ugenligt med pædagog fra sygehuset fik afvide det var stress og at hun skulle lære at mærke sig selv og så blev hun nedsat i skole. Så væltede det hele, da veninderne fra klassen vendte hende rykken. Hun følte sig mobbet og ønskede ikke at gå på skolen mere, derfor valgt hun at hun gerne ville på efterskole her efter sommerferien.
Hun snakker hver 14 dag med head space, og er meget glad for det.
Hun har arbejdet sig op, så hun inden de gik på sommerferie kunne klare fuldtidsskema og fritidsaktiviteter uden problemer, stadig stress men hun har selv arbejdet sig op.
Hun har lige været på 5 dages sejl tur med ungdomsskolen, og glæder sig meget til efterskolen (hun har været på weekend camp her i foråret).
Dog er problemet nu, at hendes krop reagerer på hun selvfølgelig stadig er stresset og presset.
Hun er begyndt at få ondt i hænderne, de bliver kolde og hun føler hun ikke kan bevæge dem, nogle gange er det os armene som gør ondt. Og hun bliver bange og ja så stresser hun sig selv endnu mere. Lægerne fortalte da hun var indlagt, at hendes krop intet fejlede og at hun skulle sige til sig selv, jeg er sund og rask, og det siger hun tit til sig selv, og så falder hun ned igen.
Hun elsker at spille computer, men problemet er der får hendes krop ikke lov til at slappe da, den skal hele tiden være på. Nu er det sommerferie og hun vil være sammen med venner, længe oppe og spille meget som alle andre teenager.
Vi prøver at hjælpe hende med at vi ikke skal alt muligt hele tiden, men at hun skal mærke efter inden i kroppen.
Det er lidt svært at forklare.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende lige nu?
På forhånd tak for du læste hele smørren.
Kære Anette.
Tak for dit brev. Beklager der er gået noget tid, da jeg har været på ferie.
Det er altid bekymrende når et ungt menneske ikke trives, og jeg føler med jer der er involveret, ikke mindst din datter. Dog er jeg glad for at høre at der er fremgang, og at hun selv har livslyst og vilje til at arbejde sig op.
Det er ikke muligt for mig at give dig nogle særligt klare råd, dertil skulle jeg vide mere, men der er nogle ting i dit skriv der tiltrækker min opmærksomhed.
For mig virker noget af det som det hun får at vide fra sundhedspersonalet ret modstridende.
Feks. Bliver jeg meget nysgerrig på hvad det er hun skal mærke efter, og til hvad nytte? Det virker nærmere som om at hun generelt mærker en hel masse, og får det for meget opmærksomhed kan det starte et loop der forværrer symptomerne. I modsætning til at mærke noget, og vide at det ikke er farligt, og at det også er noget hun ikke umiddelbart kan gøre noget ved, og på den måde berolige sig selv, og derefter flytte sin opmærksomhed over på noget af alt det hun gerne vil. (Spille, venner, aktiviteter osv. Osv.)
Det er godt at høre at der er meget hun både har lyst til, og glæder sig til. Det kan være noget rigtigt i at computerspil generelt ikke virker specielt beroligende, men der er mange typer af spil, og måske er det vigtigere med en ”alt med måde” tilgang til det, så hun kan gøre de ting der gør hende glad og som hun har lyst til. Og dermed have mere fokus på hendes ressourcer, fremfor hendes begrænsninger.
En ting som jeg ofte anbefaler forældre med børn der er udfordret på den ene eller anden måde, er at de voksne går i terapi og får talt om hvad der er udfordrende for dem, og hjælp til at få et klarere perspektiv på det miljø de skaber omkring barnet. Det kan være blot den ene forældre eller begge.
Er far og mor feks. meget ængstelige, og meget opmærksomme på selv det mindste ubehag, så lærer barnet jo også dette. Så nogle gange er dette et vigtigt og overset vilkår.
Det lyder både rart og fornuftigt at i vælger at skabe luft og ro omkring jer, uden at skulle noget hele tiden, det tror jeg er vigtigt.
Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men du er meget velkommen til at booke en online session, så vil jeg meget gerne høre mere, og måske kan jeg hjælpe dig med at få skabt mere klarhed om hvordan i bedst støtter både jer selv og jeres datter.
Jeg håber hun nyder sommeren, og at hun trives på efterskolen, hvis hun allerede er startet der.
Med venlig hilsen
Kim Matzen
Hej
Jeg er en kvinde på 47 år og er startet på ny udd den 1.feb. Jeg har indenfor den sidste måned, følt mig utroligt stresset. Jeg har tre børn, mand og hus. Jeg har ondt i maven hver sag jeg tager på studiet og føler det hele meget overvældende. Jeg har følt Irritabilitet, uro og rastløshed. Har i længere tid følt opgivenhed og udmattelse. Været mere sur og hurtigere til at fare op. Føler mig drænet.
Før jeg startede på studiet, har jeg gået derhjemme. Nu føler jeg denne store forandring med studie som kæmpe stor. Har også fået nogle trækninger ved kæben.
Tror du jeg har stress?
Kære Janne.
Når jeg læser hvad du skriver, så læser jeg om en kvinde der vil noget, og tager favntag med livet. Hvilket jo er meget positivt. Jeg læser også at du har opdaget at dine ressoucer er begrænsede. Og at både et nyt miljø og at lære nyt, oveni alle de opgaver og pligter du i forvejen har, kræver ekstra energi.
Sagt på en anden måde: Der er flere udgifter end indtægter på den konto lige nu.
Jeg kunne ønske for dig at du opsøgte noget hjælp udefra til at få kigget på dine ressourcer og prioriteringer. Og på den måde få støtte til at finde ud af hvordan du prioriterer din tid og energi, så det går hånd i hånd med de ønsker du har for dig selv og din fremtid. Det kan for eksempel være at nogle opgaver slet ikke er absolut nødvendige at blive gjort, og andre opgaver kan måske overlades til andre?
Jeg ønsker dig alt godt med din nye udddannelse, og at få den energi du har til rådighed til at balancere med de udfordringer du påtager dig.
Med venlig hilsen
Kim Matzen
Hej Kim.
Jeg har over en længere periode arbejdet rigtig meget og har nu nogle symptomer, som nok er stressrelaterede. Jeg har droslet ned med arbejde, men symptomerne er der stadig. Symptomerne, som bekymrer mig (hvis det nu er noget mere alvorligt), er en trykken for brystet, som sådan svinger lidt i løbet af dagen. Jeg benytter mig både, når jeg er på arbejde, hjemme og i bilen, at åndredrætsøvelser. Jeg benytter “Mindhelper” ifm 4-7-8 vejrtrækningsøvelser og det hjælper – i hvert fald kortvarigt. Det samme gør jeg for at falde i søvn.
Mit spørgsmål til dig går lidt på, hvor længe jeg kan påregne denne trykken for brystet/tilstand ?
Som nævnt har jeg droslet kraftigt ned arbejdsmæssigt og det skal tilføjes, at jeg dyrker motion og jeg bliver ikke mere forpustet, end jeg plejer herunder.
Vh Henrik
Kære Henrik
Først og fremmest vil jeg anbefale dig at opsøge din læge og få et tjek af de symptomer du beskriver, også selv om, som du skriver, at det meget muligt er fysiske reaktioner på stress. Det er også ofte beroligende at få udelukket eventuelle fysiske årsager til din trykken for brystet.
Det er godt at høre at du motionerer, og at det er som det plejer.
Er det stress der er skyld i dine fysiske symptomer, er det meget svært at sige noget specifikt omkring hvornår du vil opleve en bedring.
Ofte er det ikke kun selve arbejdesbyrden der kan være stressende for os, men rigtig mange andre parametre, som jeg også beskriver i artiklen ovenfor. Når du skriver at du har droslet ned for arbejdsbyrden, og at vejrtrækningsøvelser virker, men kortvarigt, kunne det godt lyde som om der er mere end blot overanstrengelse på spil for dig.
Ofte vil vi gerne prøve at slippe af med ubehag, men tænk på at din trykken for brystet givetvis er en reaktion på noget, og hvad det er, kan undersøges sammen med en kvalificeret terapeut. Ved at gøre dette vil du lære noget om hvad den trykken er en reaktion på, så du selv kan tage hånd om hvad specifikt det er du har behov for.
Derfor synes jeg du skal overveje at tage en snak med en psykoterapeut eller psykolog der arbejder med stress omkring hvordan du har det, og om dine symptomer.
p.s. Jeg har vendt dit brev med en kollega, psykolog Emilie Theil Nielsen.
Med venlig hilsen
Kim Matzen
Jeg har haft stress længe og indtager amfetamin som hjælpemiddel for at undgå at ligge underdrejet alt for længe ad gangen.
Hej Kim.
Jeg er ramt af stress, anerkendelsen af det er jeg ikke nået helt i hus med endnu. Jeg har haft stress symptomer i en 2 års tid, men jeg har valgt at overhøre symptomerne indtil januar i år, hvor min mand og min mor fik presset mig til at gå til lægen. Lægen konstaterede stress, depression og begynde ocd tegn. Jeg bruger utroligt meget tid på at gøre rent og putte ting i kasser, for så må der jo komme orden inde i mig os. Jeg har næsten samtlige psykiske symptomer du beskriver, nogen af de fysiske og adfærdsændringer. Jeg har i lang tid haft følelsen af ikke og være i kontakt med mig selv og bare være en robot. Nu er jeg kommet mere i kontakt med mig selv og det skræmmer mig. Jeg kan slet ikke genkende mig selv og jeg har følelsen af jeg er ved at blive sindsyg! Bliver tingene nogensinde normale igen? Bliver jeg mig igen?
Kære Mette.
Lad mig starte med at beklage at der er gået så lang tid inden jeg fik vendt tilbage til dig.
Jeg har simpelthen overset der var kommet et nyt indlæg. Det beklager jeg.
Jeg bliver bevæget over at læse din beskrivelse af hvordan du har det. Det lyder meget alvorligt! Og det lyder som en lang vej du har foran dig, for at komme et bedre sted hen. Et sted hvor du kan være dig, og trives.
Nogle gange er det ikke muligt at få orden på alle de ting som livet udsætter os for, nogle ting er vi nødt til at acceptere.
Det er de ting vi terapeuter der har en eksistentiel tilgang, kalder eksistentialer.
At prøve at ændre på noget som ikke kan ændres, kræver utrolige mængder af energi og frustration, og vi ender med at brænde ud.
Jeg er overbevist om at du kan genfinde dig selv, og måske endnu vigtigere, ikke kun komme tilbage til dit gamle jeg, men til noget der er anderledes. Så du vil kunne håndtere livets udfordringer på en måde der er i overensstemmelse med dine værdier og ressourcer.
Tit skal vi nemlig ikke tilbage til det “normale/daglige liv” efter en stressperiode, ofte vil vi være nødt til at gøre noget anderledes, forholde os til tingene på en ny måde, og måske vigtigst, træffe valg der er bedre for os.
Når vi har kørt os selv grundigt ned, så har langt de fleste af os brug for hjælp udefra til at komme op igen og videre til et bedre sted. Meget ofte har vi har nemlig ”blinde pletter” i synet på vores eget liv og ageren. Der er ofte noget som vi ikke selv kan få øje på.
Hvis jeg må tillade mig at komme med en anbefaling? Så vil jeg på det varmeste anbefale dig at finde en terapeut som kan være din støtte, og få kigget på, og talt igennem alt det du oplever, og acceptere hvor du er lige nu. Og derefter hjælpe dig til at komme i en god kontakt med dig selv igen. Måske også i samarbejde med dig læge. Det er oftest igennem kontakten til andre at vi også får kontakten til os selv.
Når vi har lukket helt ned for os selv, så er der mange ting som kan hjælpe os tilbage til et mere vitalt liv igen. Der er feks. mange fysiske aktiviteter der vil kunne understøtte den proces, og det er individuelt hvad vi hver især finder motiverende, og det er også forskelligt hvad vi hver især har brug for på forskellige tidspunkter i vores proces.
Jeg vil nævne et par forskellige aktiviteter der kan stimulere os, men listen er meget længere.
Dans, massage (både give og modtage), gåture i naturen, yoga, svømning, kropsterapi, meditation, Tai Chi, håndarbejde, havearbejde, fiske, spille musik, male/tegne, osv. osv.
Med venlig hilsen
Kim Matzen
Jeg ved godt at stress på længere sigt kan udløse en masse fysiske symptomer. Alligevel (er diagnosticeret med helbredsangst) gør de fysiske symptomer mig så bange. Jeg har haft angst siden starten af tyverne og periodevis alvorlig stress mange mange gange. Ved at jeg får følgende symptomer: hjertebanken, uregelmæssig hjerterytme (er EKG-undersøgt adskillige gange), svedtendens, rysten, fordøjelsesproblemer (noget der er kommet til indenfor de sidste 3 års tid), forstoppelse/løs mave/uro i maven/mavekramper, kvælningsfornemmelser, søvnbesvær (vågner flere gange hver nat) osv osv. Selvom jeg et klar over det er jeg ved at dø af skræk hver eneste gang jeg får sådan en periode. Den ene dag tænker jeg: “Kræft i halsen, kræft i maven, kræft i hjernen, kræft i livmoderen, hjertefejl som lægerne ikke opdager osv osv . Mine symptomer skifter fra gang til gang. Pudsigt nok veksler mine perioder mellem at være hjerterelaterede, maverelsterede osv. Mit spørgsmål går på om de fysiske symptomer kan blive forværret, sætte gang i mere angst og stress og så igen give flere symptomer? En ond cirkel. Kan den nogensinde brydes og hvordan? Jeg er ikke god til at mærke min krop på den måde. Jeg bliver SÅ angst. Frygter kræft 24/7.
Som tidligere nævnt har jeg helbredsangst og generaliseret angst. Har været medicineret on/off siden starten af tyverne. Jeg er snart 41 år gammel. Er uddannet lærer, har mand og tre børn hvoraf det ene barn er handicappet. Jeg begynder at læse socialpædagogik i næste uge.
Mvh Kristina Hansen
Kære Kristina.
Mange tak for at du deler din historie. Det rørte mig meget at læse den.
Samspillet mellem krop og psyke er meget komplekst. Nogle mener for i øvrigt at krop og psyke er det samme. Derfor måtte jeg tænke mig godt om inden jeg svarede dig.
Men det gør jeg nu, og skal prøve at gøre det kort og konkret.
Jeg er overbevist om at dine fysiske symptomer kan forværres, eller endda skabes af din angst og medfølgende stress. Som jeg læser det du beskriver, så er det angst og stresssymptomer, altså at du oplever kroppen i alarmberedskab, som så gør dig yderligere bange, og den onde cirkel er i gang.
Jeg er overbevist om at du kan få brudt den cirkel over tid, hvordan er meget svært at svare på, da vi ikke har mødt hinanden, og at det vil være individuelt hvad der er mest gavnligt. Umiddelbart tænker jeg at det ville være udviklende for dig både at arbejde med din krop, lære dig selv bedre at kende via kroppen, forstå dens signaler, og at kunne berolige dig selv når du mærker uro og faresignaler. Og samtidigt arbejde med hvad du er bange for, få angsten gjort mere konkret, så det bliver til noget du enten kan begynde at håndtere, eller hvis noget er et livsvilkår, at du så kan lære at acceptere dette, og leve med at der er mange ting i livet vi har meget lidt, eller ingen kontrol over. Og at dette er en del af eksistensen og at være menneske.
I individuel terapi ville du kunne sammen med en terapeut kunne undersøge hvad der ville være godt for dig. Individuel eller gruppeterapi, ville kunne hjælpe med at afklare bla.a hvordan du forholder dig til din angst. Og arbejde med kroppen kan være rigtig mange forskellige ting, fra yoga, dans, massage, afspænding, meditation, til decideret kropsterapi.
Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du er interesseret i en samtale.
Meget spændende med din nye uddannelse, held og lykke 🙂
Med venlig hilsen
Kim Matzen
Kære Kristina
Vi kunne være tvillinger har det på samme måde som dig den selv samme historik og det er utroligt opslidende for krop og sind
Kh Yvonne
jeg har for mig et meget vigtigt spørgsmål. Vil en rorschach test give det rigtige billede af ens personlighed ved tilstedeværelse af langvarig stress?.
Kære Lisbeth.
Mange tak for dit spændende spørgsmål som rummer ganske mange lag.
Jeg må desværre blive dig svar skyldig i det jeg som gestaltterapeut ikke benytter Rorschach, eller andre skriftlige tests. Så jeg håber du kan finde nogle der er uddannet i Rorchach og få et konkret svar.
Fænomenologien er den metode gestaltterapeuter benytter. Det vil sige vi er specielt trænede i at være opmærksomme på de fænomener der opstår i kontakten mellem terapeuten og klienten.
Og det vil altid være øjebliksbillede. Du er den du er lige nu.
Jeg håber du måske alligevel kunne kunne bruge svaret 🙂
Du er velkommen til at kommentere eller spørge igen.
Med venlig hilsen
Kim Matzen
Har du kommentarer til artiklen, eller kunne du tænke dig at dele dine egne erfaringer omkring stress med andre? Så er du mere end velkommen med dit bidrag herunder. Du kan selv bestemme hvilket navn du skriver under, og din email adresse bliver ikke vist.